Ligegyldigt, om det er jul, fødselsdag eller enhver anden form for festlig begivenhed, så kan det helt rigtige festspil underholde både venner og familie og tage festen til helt nye højder. Heldigvis er det ikke altid nødvendigt at hive et brætspil frem for at sikre sjov og underholdning. Der findes nemlig et utal af fest-apps, som kan pifte festen op.
Hvis du er i tvivl om, hvilken fest-app du skal vælge, så er du ikke alene. App Store og Google Play bugner med apps, der egner sig til festlige begivenheder, og derfor kan det være svært at finde den helt rigtige. Vi har gjort det nemt for dig ved at udvælge en række fest-apps, som alle er gratis, nemme at sætte op – og som egner sig til de fleste aldersgrupper.
Her er de fire bedste fest-apps til både Android og iOS. De forskellige fest-apps er kategoriseret i fire forskellige kategorier – fra de bedste hektiske festspil til de mere hyggelige, hvor både børn og bedsteforældre kan være med.
1: The 7 Second Challenge: Den hektiske fest-app
Du kender måske 7 Second Challenge fra YouTube, hvor kanalen AmazingPhil har gjort spillet utroligt populært. Denne fest-app er baseret på det originale spil, og du kan både hente den til Android og iOS. Den koster ikke noget, og den er nem at gå i gang med. Den inviterer de forskellige brugere til at dyste mod hinanden i sjove og skære udfordringer.
Fælles for alle udfordringerne er, at de skal klares inden for syv sekunder. Udfordringerne befinder sig i forskellige kategorier, og nogle er mere gakkede end andre. Eksempelvis kan du få en udfordring, der lyder, at du skal give dig selv en ny frisure på syv sekunder – eller at du skal nævne tre film, som alle har efterfølgere.
Du kan også tilføje dine egne udfordringer, hvis du vil gøre spillet mere udfordrende. Herudover skal du kun bruge én enhed, hvis du vil spille 7 Second Challenge med dine vener. Når du har downloadet fest’appen, kan du gå i gang med det samme. Det eneste, du skal gøre, er at tilføje navnet på de spillere, der er med, og så kan galskaben gå i gang.
Hent fest-app her: Android eller iOS
2: UNO!: Den bedste fest-app til familien
Med denne gratis fest-app kan du spille en digital version af det klassiske familiekortspil UNO! med dine venner, familie eller ander. Hver deltager skal downloade fest-appen på sin egen enhed for at spille, men heldigvis er appen kompatibel med Android og iOS, og det koster ikke noget at hente den ned, så det burde ikke være noget problem.
Hvis du er nybegynder i UNO!, så er det altid en god idé at starte med et par øvelsesrunder. Denne indstilling finder du på startskærmen, hvorefter du får mulighed for at spille et spil, hvor du får instruktioner undervejs, så du lærer reglerne at kende. Det er en praktisk funktion, hvis du ved, hvordan man spiller, men ikke vil bruge evigheder på at forklare reglerne til hele familien.
Hent fest-app her: Android eller iOS
3: PSYCH!: Bluff dig gennem trivia-spørgsmål
PSYCH! er en gratis fest-app, hvor det gælder om at bluffe sig igennem forskellige trivia-spørgsmål og på den måde snøre dine medspillere. Hver spiller indsender sit svar på hvert spørgsmål (og det må gerne være fjollet), hvorefter alle svarene kombineres med det ene rigtige svar. Ud fra det endelige valg skal alle spillere så gætte, hvilket svar der er det rigtige.
Den perfekte fest-app, uanset om du sidder og nyder et par Moscow Mules med dine venner, eller om du hygger dig med dine bedsteforældre. Der er mange muligheder, men uanset hvad, så vil app’en være et festligt indspark til de fleste lejligheder – og hvis du er god til at bluffe eller kalde andres bluff, så har du en klar fordel.
Hent fest-app her: Android eller iOS
4: Heads Up!: Bedste fest-app til forfesten
Hvis du føler dig fuld af energi, så er Heads Up! den en fremragende fest-app, som med garanti vil sætte skub i forfesten. Du skal blot installere spillet og gå i gang. Hold din telefon til panden, så dine holdkammerater kan se, hvad der står på skærmen – og nu skal du gætte det viste ord korrekt ud fra dine holdkammeraters skuespil, sang, råb og andre måder at vise dig svaret på.
Det er utroligt nemt at lære, og det kræver ikke mere en enhed, hvorfor det er perfekt til forfesten, men du kan også spille det til mange andre forskellige festlige sammenkomster. Du kan hente app’en gratis til Android-enheder, mens du skal betale et beskedent beløb for at få lov til at spille på iOS-enheder.